Træning

Da min hanhund Assam i sin tid fik hvalpe med forskellige tæver, fandt jeg på at tilbyde at træne dem, så de kunne få styr på deres hvalpe. Det har jo selvfølgelig givet mig meget erfaring i det at håndtere hvalpe og unghunde, og senere da mine egne tæver fik hvalpe, har jeg fortsat traditionen. Det har givet mig nogle glade hvalpekøbere der har kunnet styre deres hunde og som har fået lyst til at fortsætte træning med mere. Dertil har jeg haft utrolig mange dejlige, sjove og hyggelige timer med gode mennesker, og mange også fra mine første kuld ser jeg stadig, og taler jævnligt med ejerne i telefonen, både når der er problemer eller når der er gode nyheder. Jeg træner måske lidt anderledes end mange andre, men jeg mener at mine træningsmetoder på sigt giver rigtig gode resultater, da jeg ikke sigter efter det umiddelbart nære mål, men længere frem i forløbet.